aerial nature photography of green palms on seashore during daytime

Bagom FlowState Retreats

Mit navn er Katharina – og velkommen til mit FlowState-univers.

FlowState er den følelse, jeg får, når jeg finder roen i mig selv. Når jeg giver mig selv lov til at ændre det, der kun er blevet rutine, men ikke længere skaber glæde.

Min rejse begyndte, da jeg gik på barsel med min yngste dreng.
Vi havde et helt almindeligt familieliv – fyldt med rutiner, rugbrødsmadder og en travl tidsplan.
Jeg længtes efter ro, men livet ville det anderledes.
Min mand brækkede ryggen, og pludselig stod vi med to små børn – og et liv på pause.
Den oplevelse blev et vendepunkt.
Jeg mærkede, hvor skrøbeligt livet er – og hvor let vi mister os selv i hverdagen.
Da jeg senere skulle tilbage til mit arbejde, kunne jeg mærke: Det her er ikke min vej.

Det blev startskuddet til en ny rejse.
Jeg ville finde tilbage til det, der gjorde mig glad og skabe et liv, der føltes ægte for mig og min familie. Et liv, hvor jeg ikke bare overlever, men lever med glæde, ro og frihed.
Jeg har altid interesseret mig for menneskers udvikling, og med en 4-årig terapeutuddannelse i rygsækken havde jeg heldigvis redskaberne til at starte indefra.

Jeg begyndte at bruge meditation, refleksion, mindfulness, bevægelse, taknemmelighed – og ikke mindst naturen og fællesskabet omkring mig – til at skabe små, men betydningsfulde forandringer i min hverdag.

Ud fra denne proces voksede FlowState Retreats.
Et univers, hvor du kan finde ro, energi og glæde – i dit tempo.
Hvor små skridt skaber store forandringer.
Og hvor du bliver mindet om, at du har styrken til at skabe det liv, der føles rigtigt for dig.

Jeg tror på, at når du giver dig selv plads til at mærke efter, skaber du et liv, der føles som dit eget.
Et liv med ro i kroppen, glæde i hjertet – og flow i hverdagen

FlowState handler ikke om at ændre alt – men om at finde hjem.